u003ccenteru003eEPD’eru003c/centeru003e
EPD’er (Environmental Product Declaration) eller miljøvaredeklaration, som hedder på dansk, beskriver og dokumenterer specifikke videnskabelige, verificerbare miljøinformationer for et produkt og dets anvendelse. Hos Centrum Pæle A/S er alle vores EPD’er udarbejdet i overensstemmelse med EPD-standarden EN 15804 + A2 Sustainability of Construction Works – Environmental Product Declaration.
Hos Centrum Pæle er vi klar over at vores produkter i fremtiden skal leve op til en række miljøkrav i forhold til, hvordan de bliver designet, produceret og emballeret. Derfor arbejder vi på at udvikle og implementere diverse processer og værktøjer, som kan sikre at alle vores EPD’er er 3. parts verificeret af specifikke programoperatører og kan findes i både PDF og digital form.
Vores EPD’er giver det fulde overblik over vores produkters belastning på klima og miljøet for en given vare i alt fra råmaterialers udledning til bearbejdning og produktion af varen frem til anvendelse, samt genanvendelse eller bortskaffelse. Derfor kan EPD’er bruges til at identificere potentielle indsatsområder til at optimere og nedbringe belastningen på vores produkter. Det kan for eksempel ske gennem:
- Effektivisering af produktionsprocesserne af vores produkter
- Valg af råmaterialer, der belaster mindre
- Reduktion af overflødig anvendelse af råmaterialer
Alle vores nuværende EPD’er er udarbejdet for et specifikt produkt med flere dimensioner og delmaterialer, såsom koblinger og bjergsko, baseret på kundernes behov. Alle vores EPD’er er regnes enten med en deklareret enhed pr. meter eller pr. stykke. Derfor er alle vores resultater på miljøpåvirkninger opgivet i KgCO2 ækvivalent pr. meter eller pr. stykke.
Centrum Pæles vision er at implementere EPD-generator, som kan optimere vores processer fra opsamlingsdata til publikationer af EPD’er for alle vores produkter. Den EPD-generator skal overholder ISO 21930, 14025, 14040, 14044, 14067 og EN 15804 standarder.